Har du været medlem i en anden kajakklub, eller har du et “DGI Havkajak Egenfærdighed A”-bevis (eller tilsvarende, fx Havkajakroer 1 eller IPP2(EPP2) i enten tur- eller havkajak), kan du blive medlem af Nivå Kajakklub.
Du vil blive testet af en af klubbens instruktører, så vi er sikre på, at du har de fornødne færdigheder.
Det betyder at du skal:
– vise en makkerredning og en selvredning.
– ro en tur, hvor du viser en god og skadesforebyggende ro-stil.
Før du kan blive frigivet til at ro alene skal du:
– ro 50 km i dagligt rovand sammen med en eller flere frigivne medlemmer.
– kende vores sikkerhedsregler.
– have modtaget vores velkomst folder.
Skriv til info@nivaakajak.dk hvis du er interesseret i medlemskab.