Stevns klint

fyret

Fyret ved klinten

 

Turen er både for nye medlemmer og mere øvede roere. 16 eller 24 km efter behag.

Vi sætter i ved Rødvig Havn og ror langs den smukke klint forbi Højrup Kirke. Der er stenstrand ved kirken, derfor ror vi videre og finder et godt frokoststed omkring fyret efter ca. 8 km.
Når vi har spist frokost roes der videre til Kalkbruddet som ligger 12 km fra Rødvig Havn. Herefter roer vi tilbage til Rødvig, - det giver mulighed for at nyde klinten endnu engang.
Hvis 24 km er for meget, kan du undlade at ro med til Kalkbruddet og i stedet holde en længere frokostpause. Vi laver opsamling ved frokoststedet og ror samlet tilbage til Rødvig Havn.


Vi håber på let vind, eller vestenvind, så vi kommer til at ligge i læ af klinten.
Hvis vejret ikke er med os, er Plan B en tur rundt om Eskilsø i Roskilde Fjord med isætning ved Skuldelev. En tur på små 20 km.

Stevnsturen starter i klubben kl: 8.00, hvor vi laster kajakkerne på vores private biler. Efter en kort briefing er der afgang fra klubben 8.30. Det tager ca. halvanden time at kører til Rødvig Havn. Vi er nok først på vandet ved 11-tiden og først retur i klubben ved 18-19-tiden.

klinten

Azurblå vand

 

Du sørger selv for at booke klubkajak, hvis du ikke har egen kajak. HUSK at medbringe pagaj, vest, spraydeck, paddelfloat og pumpe. Tjek alle luger er lukkede. Der må ikke være løse genstande, der kan ryge af under transporten.

Der afregnes for transporten mellem de der kører sammen.

Tovholderne medbringer GPS, vejrudsigt & søkort på iPad, ekstra pagaj, træktov og førstehjælp.

Du skal have styr på selvredning og makkerredning. På klubture bruger Heelhook makkerredning.

HUSK vand i rigelige mængder, frokost og solbeskyttelse.

Tilmelding via facebook på opslag fra 30.juni. Eller ved SMS til en af to holderne. Deadline torsdag 9. juli.
* Navn og telefonnummer.
* Har du lavet køreraftale med en anden?
* Har du brug for kørelejlighed / kajak transport?
* Har du plads til anden roer / kajak?

De bedste hilsner fra tovholderne

Søren Larsen (SMS 6168 4677)
og
Dorte Parbst (SMS 3064 6898)