Skærgårdstur til Fjällbacka

Skærgårdstur til Fjällbacka  i juni fra lørdag den 02 til tirsdag den 05 juni 2018

TUREN ER DESVÆRRE UDSOLGT (MAX 14 DELTAGERE), men der er mange andre dejlige ture i årets program :-) (se Kalenderen eller følg med her og på Facebook)

Vi gør det igen.. ...Fjälbacka byder på det smukkeste og mest varierede kajakvand i skærgården.

Tag med til den flotte skærgård på vestkysten nord for Göteborg, som byder på fantastisk natur.

Området er spækket med flotte tætliggende øer, som skaber læ for vestenvinden. Øerne har ofte små pittoreske byer og andre idylliske steder der er værd at udforske.

Fjälbacka by ligger smukt tæt op ad stejle klipper. Flere kender måske byen fra Camilla Läckbergs krimier eller som hjemsted for skuespilleren Ingrid Bergmann.

Farvandet er rimeligt beskyttet, men du skal være i god form og være fortrolig med at ro i bølger. Endvidere skal du være indstillet på dagsture på ca. 20 km. Der bliver altid indlagt min 2 pauser på heldagsture. Herunder en lang frokostpause.

Arrangementet er i høj grad socialt og henvender sig til alle, der er glade for kajaksejlads, kombineret med smuk natur og hyggeligt samvær. (se mere under Klubture /Weekendture 1,  på hjemmesiden)

Fjälbacka- vandet

Vi bor i hytter med fast base på en dejlig campingplads lidt uden for byen. Se mere: http://fjallbackacamping.se/

Vi kører i egne biler og fordeler madlavning mv. på infomøde medio maj.

Tilmelding foretages HER inden den søndag den 06 maj 2018 . Turen har en begrænsning på 14 deltagere. Først til mølle ;-)

naturen